Mandag den 14. oktober 2019:

   DCU-Copenhagen Camping
I år havde Knaus-klubben valgt, at efterårsturen skulle gå til DCU-Camping Absalon Copenhagen Campingplads i Rødøvre.

Arrangementet var fra mandag til lørdag i efterårsferien, så der var en mulighed for at tage børn og børnebørn med på denne tur.

Vi ankom allerede om torsdag og fik henvist en plads til campingvognen på en lidt regnvåd men plan plads.

Fredag dukkede Lene og Mogens op, og det blev en dag og aften med megen regn, så pladserne var meget våde og fedtet. De øvrige vogne dukkede op i løbet af lørdagen, og søndag var de sidste ankommet, så var alle 10 vognen fremme.

Mandag kl.9.30 mødte vi til standerhejsning. Niels Christian fik standeren tøjret med nogle strips til et lille rækværk, så den ikke væltede i den våde plæne. Liselotte bød alle velkommen og fortalte om ugens program.

Helle og jeg tog ind til København og fik set og besøgt nogle butikker på strøget, og der var andre der tog på Christiania og fik en oplevelse der.

Kl.18.30 var der fællesspisning i opholdsrummet, som lå i forbindelse med et køkken, så mange lavede maden deroppe. Vi havde som sædvanlig en hyggelig aften med megen snak og et gensyn med vores Knaus-venner.

Helle og Jan Nr. 270


Tirsdag den 15. oktober 2019:

Nordisk_Film_med_KnausklubbenI dag var dagen hvor vi skulle ind og se Nordisk Film og hører om optagelserne til Olsen Banden filmene. Alle som skulle med derind mødtes ved standeren kl. 10:30 og i samlet trop gik vi ned til Stoget på Brøndbyøster Station.

Vi stod af S-toget ved Valby Station og derefter var der en lille gåtur til Nordisk Film. Vi var heldige for vejret var fint og Kenneth var vejviser, så alt forløb som det skulle.

Vi blev modtaget at vores guide som fortalte lidt om hvorfor Nordisk Film lå i dette kvarter. Vi gik derefter ind i et lokale hvor vi skulle se nogle klip fra forskellige film som alle dannede grundlag for hvorfor Olsen Banden blev til og hvorfor det netop var disse skuespillere som var blevet valgt til de forskellige roller.

Derefter skulle vi ind i et gammelt studie (det var det studie som var blevet brugt til at optage Lykkehjulet). Studiet var lavet om til forskellige kulisser til Olsen Banden filmene.


Et rum var som at se ind i Yvonne og Keld’s stue, et andet rum var fra politikontoret og endnu et var fra filmen ”Olsen Banden i Jylland”, hvor vi var med inde i bunkeren. Der var udstilling af Yvonne’s farverige kjoler, Benny’s gamle bil, politibilerne, Børge’s knallert og meget mere. Det var en fantastisk oplevelse.



hos Nordisk Film
hos Nordisk Film
Hos Nordisk Film
Nordisk Film
Nyhavn
Da vi var færdige med rundvisningen, tog vi S-toget ind til Nørreport Station.

Vi gik en tur på Strøget og vi fik også en dejlig frokost.

Det gode vejr fortsatte, så vi gik en tur ned på Nyhavn hvor Freja og Niels Chr. nød en STOR is.
Vi skulle selvfølgelig også prøve Metroen, så den tog vi fra Kongens Nytorv. Endnu en gang måtte vi med S-toget tilbage til campingpladsen. Vi havde gået næsten 10 km, så Freja og jeg blev enige om at vi godt måtte være lidt trætte.

Det havde alt i alt været endnu en dejlig oplevelsesrig dag.

Anette & Niels Chr. Nr. 525



Onsdag den 16. oktober 2019:


Onsdag mødtes vi ved standeren, for Lars havde arrangeret at vi kunne komme ud at se Ledøje kirke.

Ledøje KirkeEn kirke i 2 etager utrolig flot og speciel kirke, som blev bygget af en herrremand fra tyske Goslar. Han blev gift med en dansk kvinde og de slog sig ned i Ledøje og byggede kirken samt en borg som desværre brændte.


Ledøje Kirke
Ledøje Kirke
Graveren bød velkommen og fortalte om kirken, inden turen gik op i toppen at kirketårnet. Her fik børnene lov at slå på klokken med en hammer. Desværre var det meget diset så man kunne ikke se så langt omkring. Graveren kunne berette at under "normale" forhold kunne man se både København og Roskilde domkirke.

Efter besøget gik folk hver til sit, nogle kørte på familie besøg mens andre shoppede. Vi kørte ind til Roskilde for at se domkirken, Lis og Gert fulgte med og vi havde en rigtig hyggelig onsdag formiddag.

Domkirken er virkelig et besøg værd. Utrolig mange konger, dronninger, prinser og prinsesser. Samt store admiraler, amtmænd osv. er begravet i denne kirke Utrolig smuk.

Ved middagstid kørte vi hjem til campingpladsen igen for at få frokost. Aftenen sluttede med fællesspisning.




Torsdag den 17. Oktober 2019:

Samling ved standeren i regnvejr, øv. Vi går samlet til stationen, og tager S-toget til Nørreport.
Arbejdermuseet
ArbejdermuseetVi ankommer til Arbejdermuseet, Guiden holder efterårsferie, så vi går selv rundt i det spændende museum, hvor det er udstillet, hvordan Danmark levede for 100 år siden, såvel på arbejdspladserne, som i de små hjem.

Herefter gik turen til Torvehallerne, med mange spændende indkøbsmuligheder. Lige ved siden af lå Un Mercato, hvor vi kaprede et langbord og spiste frokost. Herefter lidt fri shopping og toget hjem til en morfar.

Fællesspisning med Knausklubben
Vi mødtes 18.30 til fællesspisning, og derefter forlod mændene + Karoline selskabet, og gik til nabogården, hvor Brøndby Racing Club holder til og havde øveaften. Vi fik et indblik i fascinationen i at få små 40 cm biler til at køre ca 50 km/t ned af langsiden, og helst at holde sig inde på banen.

Brøndby Racing Club

Tak for en dejlig dag.

Lis og Gert. Nr. 561


Fredag den 18. Oktober 2019:

Fredag startede vi med standerstrygning kl 9.30, da flere ville køre tidligt lørdag morgen. Vi strøg standeren efter en rigtig hyggelig uge med mange oplevelser. Nogle af deltagerne havde torsdag besluttet, at vi skulle holde fælles frokost i opholdsrummet kl 12.30.

Vi sluttede ugen med manér med sild og en enkelt snaps eller to , så snakken gik lystigt til vi sidst på dagen mødtes i køkkenet for at forberede aftensmaden. Lis udfoldede sine talenter med en ny opskrift på en tærte og selv om alle ingredienserne ikke var efter opskriften, sagde de, at den smagte dejligt. Som de andre dage var der mange i køkkenet, som ikke lavede noget, men bare nød det hyggelige selskab.

Lørdag var det spændende, om vi kunne komme fra pladsen uden hjælp. Nogle af pladserne var mere våde end andre.

For vores vedkommende er det ikke sidste gang, vi kommer på Absalon Camping. Pladsen er virkelig pæn og velholdt.

Tak til alle for en rigtig hyggelig uge!!!

Medlem nr 35, Louis og Lotte



TIVOLI
Tivoli
Tivoli
Tivoli
Det blev også til en tur i Tivoli!
Halloween nærmer sig!